Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Tanzania producerede 54.000 tons kaffe i 2004 (forbruget af kaffe i Danmark er omkring 30.000 tons årligt).
 
Afrika # 62 En elefant i vejen PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Wednesday, 28 February 2007

En omvej er også at være på vej

Det var faktisk første gang Marlene rigtig var chauffør i den store Nissan Patrol. Køretimerne var henlagt til Nationalparken Mikumi, der er en af de lidt mindre parker i Tanzania, men den tætteste på Dar es Salaam. I bilen sidder Karen, Nikolaj, Marlene og undertegnede. Og vi har allerede set en del elefanter, da vi kører rundt om hjørnet på vej mod Foxes Lodge. Foran os står...

...tre elefanter i vejkanten og spiser græs. Ganske fredeligt ser det ud, men de står altså lige der, hvor vi gerne skulle køre. Græsset er langt over en meter højt så snart man kigger væk fra hjulsporene og området er ufremkommeligt i bil, så der er kun den ene vej vi kan køre. Det varer ikke så længe før det begynder at blive mørkt og vi har booked overnatning på Foxes teltcamp denne aften. Fra de tre elefanter og op til lodgen er der små ti kilometer og alternativet er at køre hele vejen tilbage gennem parken, ud af hovedporten, tilbage af asfaltvejen og ind i parken igen via en smutvej. Alt i alt en omvej på cirka halvtres kilometer eller noget over en times kørsel.

Karen har iøvrigt efterlyst elefanter - og vi har allerede set rigeligt, men de tre af slaksen der står på vejen synes åbentbart, at vi skal have mere for pengene.

Marlene holder stille med bilen i tomgang og venter. Vi venter nogle minutter og de to af tre trasker stille og roligt væk fra vejen mens de æder sig vej gennem det høje græs. Den sidste derimod virker ikke til at have synderligt travlt med at komme væk. Marlene lister stille frem og vi nærmer os elefanten. Stille og roligt begynder den at trække med de to artsfælder og væk fra vejen, så vi triller stille forbi med elefanten kun 15-20 meter fra os.

Halvtreds meter længere fremme drejer vejen og rundt hjørnet står 7-8 elefanter. En flok, som vi efterhånden tæller til at være nærmere de tyve end de ti efterhånden som vi får kigget efter i buskadset. En broget flok med både unger og rigtig store dyr. De trækker stille og roligt i vores retning og vi bliver en smule pressede som vi sidder der fire blege danskere i en - set i forhold til en flok på tyve elefanter - meget lille japansk bil. Marlene prøver at liste en anelse frem, men straks er der en af de største elefanter, der viser os lidt for meget opmærksomhed med viftende ører og løftet hoved.

En ulmende panik breder sig i bilen og Marlene bag rattet aner ikke hvad hun skal gøre - det gør vi andre for den sags skyld heller ikke. Tyve elefanter foran os - og tre bag os. Siddende på en smal jordvej i den yderste kant af nationalparken med cirka halvanden time til det blir mørkt.

Vi bli'r enige om at bytte plads. Ikke at jeg har noget idé til hvad vi skal stille op, men jeg er trods alt en lidt mere erfaren chauffør end Marlene. Med bilen i tomgang og låste dører kravler vi rundt, så jeg nu sidder med rattet i hånden. Jeg gasser lidt op og køre tre-fire meter frem, men straks er den store elefant der igen. Shit!

Vi sidder et par minutter mere og venter mens vi diskuterer om vi skal køre frem eller tage vende om. Vi beslutter så i fællesskab, at tage omvejen på halvtreds kilometer for at være sikre på at nå frem til vores camp før mørket trænger sig på. Jeg finder bakgearet og lister lige så stille bagud. De tre elefanter bag os er stadig i øjesyn, men er heldigvis trukket lidt ind i budskadset, så vi kan køre forbi dem uden at hjertet sidder helt oppe i halsen. Vejen er smal og det sidste jeg ønsker, er at sidde fast i en mudret vejrabat eller et skjult vandhul med en flok elefanter nærmende sig, så jeg bakker et par hundrede meter, inden vi finder et sted hvor vi mener det er sikker at vende bilen. Rundt med den og afsted det går i fuld hast for at nå ud af parken i tide.

Vi sidder lige os sunder os lidt og bearbejder oplevelsen mens vi kører. Det er svært at vurdere hvor farlig en situation vi egentlig var havnet i. Kunne vi have kørt videre og ville elefanterne have trukket sig? Ville de have angrebet bilen? Burde vi have holdt en halv time og ville de så være trukket væk? Vi ved det ikke, men med den relativ lille erfaring vi har som safari-chauffører var vi alle fire enige om, at en lille omvej på en time nok var det rigtige valg.

Og for det ikke skal være løgn møder vi selvfølgelig en anden elefantflok ude på den store asfaltvej. De er ifærd med at krydse vejen og vi holder sammen med et par andre firhjulstrækkere og lastbiler på behørig afstand mens de store dyr giver sig tid til at krydse civilisationen og mase videre gennem savanen på den anden side af vejen.

Vi når frem til Foxes Camp mens solen er fremme omend lavt på himlen. Vi er de eneste gæster og personalet var lidt forundrede over at vi først ankom så sent. Men fint nok sagde de, for der havde været en elefant, der havde trasket rundt i teltlejren det meste af dagen og den var der vidst ikke længere. Tror I at Karen og vi andre drømte om elefanter den nat?

Sidst opdateret ( Thursday, 01 March 2007 )
 
< Forrige   Næste >