Det knap så glemte kontinent Forleden så jeg filmen "The Last King of Scotland". Den handler om Uganda under deres tidligere leder Idi Amin - fed film iøvrigt. Den er optaget i Uganda og fik en Oscar i sidst uge. Det billede man får at Afrika og afrikanere i filmen er ret...
...typisk for et europæisk/amerikansk billede af Afrika, men på sin vis ret godt dækkende. Den del af Afrika, som man ikke får at se hjemme i Danmark er den mere udviklede del. Og det er jo faktisk den jeg som hvid mand bosiddende i en hovedstad i et afrikansk land oplever mest. Så derfor deler jeg på de næste par linier lidt af dagligdagen i det udviklede Afrika med dig kære læser. Lige nu sidder jeg i sejlklubben (Dar es Salaam Yacht Club), drikker kølig danskvand med is og er på trådløst internet. Jeg har lige tjecket mine aktier - de går at HT i hele verden i disse dage. Jeg har været på netbank for at se om huslejen for marts var kommet ind fra lejer, talt med Christian i Århus på Skype og chattet lidt med Kristina på Fyrrebakken i Frederikssund. Før jeg kom til sejlklubben var jeg forbi supermarkedet for at hente en stor plasticbeholder med 20 liter drikkevand til vores water-cooler hjemme i køkkenet. Igår så vi en DVD med serien "Six Feet Under" som vi har lånt af Karen fra Hellerup mens vi spiste lidt chokolade fra Toms. Tidligere på aftenene sad jeg og fik kaffe og cognac med franske Rudolf. Vores båd med belgisk producerede Mariner motorer kommer i vandet imorgen. I aften står den på grillmiddag hos nogle bekendte. Grillet tun og med stor sandlynlighed sydafrikansk vin. Selvfølgelig er rigtig mange ting super anderledes her i Afrika. Her er mange negere ;-), her er varmt, strømmen går engang imellem, arbejdsløsheden er høj, folk dør af AIDS og underernæring og korruption er hverdagskost i alle samfundslag. Men man er faktisk i stand til at leve et meget vestligt liv selv i et af verdens fattigste og mest underudviklede lande i 2007. Men i en skærende kontrast til det liv som hovedparten af de lokale lever - både skræmmede og fascinerende. Som du kan fornemme, så er den del af Afrika jeg færdes i ikke særlig isoleret fra "vores" verden. Jeg mener ikke det land i Afrika vi bor i, men mere det geografiske nærområde, sociale lag og de aktiviteter vi foretager os. Vi drikker Coca Cola, hører popmusik i bilradioen, spiser sushi og havregryn med mælk. Livet i Afrika er derfor ikke må meget anderledes end det ville være hvis jeg boede i Spanien, USA eller i Australien. Eller rettere, det behøver ikke være så meget anderledes. Man har muligheden for at vælge det rigtige Afrika fra og til i større eller mindre doser. Og skal jeg være helt ærligt, så passer det mig faktisk meget godt. For en rigtig udviklingsarbejder er der ikke nok Afrika i livet her i Dar, men for en handelshøjskole-dreng med hang til internet, god mad og kontakt med familie og venner hjemme i Danmark passer det perfekt. |