Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Omkring 75% af tanzanias befolkning arbejder i landbruget. Den samlede landbrugsproduktion udgør 50% af landets økonomi (BNP).
 
Afrika # 78 Genkendelsens glæde PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Thursday, 31 May 2007

Tag mig i hånden

Igår var jeg til engelsk. Hver onsdag og lørdag eftermiddag kører jeg ind til British Council for at mødes med de fire andre, der går på Advanced English. Undervisningen foregår på hvad der rent fysisk ville svare til en lille dansk uddannelsesinstitution med et par undervisningslokaler, et bibliotek, nogle kontorer og et computerrum. British Council er en stor engelsk organisation...

...som arbejder med uddannelse, udviklingsbistand og kulturel formidling i hele verden. Organisationen blev etableret tilbage i 1930'erne med det formål at varetage Englands forhold til andre lande, blandt andet ved at promovere engelsk kultur, uddannelse og forskning. I begyndelsen arbejdede man via de engelske ambassader og British Council kom til Tanzania i 1950. I dag kendes organisationen i hele verden, hvor de typisk har selvstændigt kontor adskildt fra de britiske ambassader. Selv i lille Danmark har de et kontor, der blev etableret tilbage i 1945.

Nå, men på British Council går jeg altså til engelsk. Og igår var ingen undtagelse. I undervisningspausen gik jeg på biblioteket for at kigge lidt på udvalget af engelssproget skønlitteratur og ikke mindst DVD-film og -serier. I biblioteket blev jeg antastet af en Ultimate Security vagt. Ultimate Security er et af de dominerende vagtselskaber i Tanzania og også dem, der har tre vagter i rotation ved vores hus herude på halvøen. Vagten sagde "Hallo mr. Kenneth" og jeg tænkte, at han nok havde hørt mig blive tiltalt af en anden på biblioteket og derfor kendte mit navn. Han kom over til mig og sagde et eller andet uforståeligt på swahili som jeg smilede venligt til (mit typiske "svar" når jeg bliver tiltalt på swahili).

Men han blev ved ham fætteren her. Rakte hånden lidt frem som om vi skulle hilse på hinanden, hvilket jeg ikke gengældte. Det hører med til forståelsen, at man som hvid mand her i Tanzania ofte bliver antasted af de lokal. Enten vil de bare snakke lidt, muligvis spørge om man har et job til dem, eller om man ikke gi'r nogle penge. Derfor er man som oftest noget i forsvarsposition, når fremmede mennesker indleder en kontakt, da der som oftest stikker noget under. Og det der med at stikke hånden frem og hilsen på hinanden. Med vildt fremmede mennesker, man ikke ved hvem er, det gider jeg altså ikke - og specielt ikke når man keder de lokales forhold til hygiejne.

Men ham vagtmanden der står her foran mig bliver altså ved. Endelig spørger han om jeg ikke kan kende ham. Og dér falder tiøren så. Det er jo ham den nye vagt, der står hjemme på vores egen grund tre aftener/nætter om ugen og har gjort det i en måneds tid. Pinligt, at jeg ikke kunne kende ham. Jeg forklarer noget med at jeg jo ikke kunne forstå, at han var vagt her på British Council når han også arbejdede for os. Dagens tjeneste viste sig også kun at være som afløser, så jeg tror vi kom til en gensidig forståelse.

Ovenstående illustrerer meget godt et af de problemer man som hvid mand her i Afrika må slås med, nemlig at man ikke kan genkende folk. De har alle sammen mørk hud (og dermed knap så tydelige ansigtstræk som en mælkehvid nordjyde), de har alle sammen sort kruset hår som typisk er barberet ned til 2-3 millimeters længde og de har typisk hverken smykker, briller eller andre effekter, der kunne bidrage til genkendelse.

Det er ikke sjældent at man står i en butik eller på et eller andet officielt kontor og er igang med en ekspedition, vedkommende går lige et øjeblik og så står man der og aner ikke hvem at de 10-12 ansatte der render rundt der bag disken, som egentlig er igang med at hjælpe en. Så jeg har fuld forståelse for at de lokale nogengange syntes at vi er en flok selvcentrerede ignoranter, når vi ikke kan genkende de mennesker som hjælper os med det ene og det andet. Men hvor nemt har de lige selv ved at kende den ene kineser fra den anden.  

Sidst opdateret ( Thursday, 31 May 2007 )
 
< Forrige   Nste >