Svenskerkampen

Kære læser. Jeg ved godt, at du sikkert allerede er ved at være træt af diverse analyser og holdningstilkendegivelser om lørdagens fodboldkamp. Og ønsker du ikke at læse en afrikansk vinkel på den historiske afslutning af en ellers udemærkede kamp, så stop din læsning her.

Se nu kan vi jo af gode grundet hverken tage TV2 eller DR (eksisterer de stadig, eller står der kun en koncertsal tilbage som et usselt monument?), så landskampsoplevelsen var lidt anderledes her på den sydlige halvkugle.

Vi var inviteret til fest hos Monika og Jerrard, Veronica og Rino - henholdsvis nordmænd og svenskere! Arrangementet var stort anlagt med 30-40 mennesker af overvejende skandinavisk herkomst - vi var dog de eneste danskere. Hertil kom en del lokale, lidt englændere, amerikanere og andet godtfolk. Allerede fra starten af selskabet havde jeg taget tråden op, ved at vi på kortet til velkomstgaven havde skrevet 2-1 til Danmark som en afsluttende hilsen.

Menu'en stod på diverse hjemmelavede lækkerier som humus, rugbrød med pate, chokoladekage og grønt med dip. Hertil gin-tonic og cosmetopolitan (dejlig cocktail, der varmt kan anbefales). Efter de første par drinks hørte jeg noget overrasket den break-dance inspirerede indledning på firser-landsholds-klassikeren "Recepten", du ved den med Frank Arnesen, Morten Olsen, Sepp Piontek og Dodo and the Dodos. Og da omkvædet "Vi er røde, vi er hvide" var nået, stod der 8-10 halvfulde nordmænd og svenskere og sang med af fulde hals. Ret så imponerende, at vores nordiske folboldbrødre havde nummeret liggende i iTunes på computeren og ikke mindst kunne teksten på samme niveau som en bøvet forstadsroligan.

Min svenske ven Rino, som kører et frivilligt fodboldprojekt her i Dar, havde allieret sig med venner hjemme fra Stockholm og fik allerede kort inde i første halvleg de første sms'er i takt med at svenskerne baskede bolden ind i de danske netmasker. Således kom han triumferende hen til mig efter 25 minutter og sagde 3-0 til Sverige. Den var for tyk, så jeg ringede til Lomme hjemme i Frederikssund, der desværre kunne bekræfte den nedslående målskorer. Således fik vi diverse meldinger løbende gennem aftenen og da den stod 3-3 fik vi en besked om at nu var den helt gal. Jeg ringede til Lomme igen og lettere influeret af minimum et par glas rødvin, førte han mig gennem det sidste minut af den foldboldkamp, der aldrig rigtigt sluttede. Skandale.

Klokken 23:00 lokal tid begynde så en transmission af kampen på en sydafrikansk kanal og vi så den med et halvt øje, mens det andet var travlt beskæftiget i henholdsvis buffet, bar og på dansegulvet. Sikke en aften. Og var der noget vi danskere og svenskere kunne blive enige om, så var det at ham tossen der løb ind på banen nok ikke skulle have gjort noget tilsvarende i en kultur som den tanzanianske, for så havde den nok været det sidste han havde oplevet her på jorden. Tosse.