Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Verdens næststørste ferskvandssø hedder Lake Victoria og ligger i den nordlige del af Tanzania. Det er Afrikas største sø og er floden Nilen's udspring.
 
Afrika # 81 Tålmod PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Thursday, 14 June 2007

Et besøg hos pas-foto-manden

I lørdags havde Marlene sagt ja til at hjælpe en lokal gut med at få styr på sin ansøgning til et studieophold i Danmark. Hjælpen bestod i at overvåge udfyldning af diverse ansøgningsskemaer, samt at videresende...

...materialet til den danske ambassade her i Dar. Et af kravene til ansøgningen var bilæggelse af seks vellignende pasfotos. Vores lokal ven Alex hvade fået taget pasfoto, men af den slags, hvor den afbillede person figurerer som en lille tændstiksmand ude i horisonten og Marlene havde skarpsindigt gennemset billeder og vurderede at de ikke kunne bruges til formålet. En neger på lang afstand på et pasfoto af halvdårlig kvalitet ligner jo hvemsomhelst (det sagde vi nu ikke til ham).

Så da skemaerne var udfyldte gik vi over gaden fra ministeriet og ned i kælderen for at få taget pasfotos i en af de mange små butikker der tager fotokopier, binder rapporter ind, sender fax'er og altså tager pasfotos. De forkerte pasfotos blev vist til manden bag skranken og problematikken forsøgt forklaret. Der faldt umiddelbart ingen tiøre, så Marlene forsøgte tålmodigt at få forklaret, at i vores del af verdenen skal ansigtet udgører omkring 70% af et pasfoto.

De tre andre bag skranken i det 15 m2 lille lokal blev inddraget i dialogen og der blev diskuteret frem og tilbage i butikken. En ny kunde kommer ind af døren og nu står vi ialt de fire ansatte, Alex, Marlene og undertegnede - samt den nyankomne kunde i et klaustrofobisk lille lokale. Den nytilkomne bliver naturligvis inddraget i spørgsmålet om hvorvidt butikkens polaroidkamera er i stand til at lave pasfotos hvor ansigtet på den afbillede udgør andet end blot et knappenålshoved i horisonten. Marlene forsøger tålmodigt at forklare at hvis de nu blot rykker kameraet på stativet lidt tættere på personen, så bli'r ansigtet rent faktisk større. Ahhhhhh...kan det nu også passe, synes der at stå malet i ansigtet på de hårdtarbejdende ansatte (ironisk) i butikken. De spiller jo altid så kloge de der hvide mennesker. Men til sidst lader en af dem sig overbesive og begynder den noget famlende opstilling af kamera og placering af mr. Alex. Undervejs haler tvivlen ind på fotografen og han foreslår, at vi måske alle sammen kunne tage en taxa hen et andet sted hvor kan kender én, der har et nyere kamera. Der skærer Marlene hurtigt igennem og siger at nu tager vi altså det foto - basta.

Jeg har for længst smidt håndklædet i ringen og sidder passivt på en stol og har stillet tankerne på uendeligt, mens jeg passivt betragter den farce der udspiller sig for øjnene af mig ledsaget af en masse gloser på swahili som jeg intet fatter af. Fotografen flytter rundt på kamerastativet og lidt på Alex og mener at nu er den der. Først da flytter han så kapslerne fra de fire linser og folder blitzen ud. Men nu skulle den være der og alle ti i det lille lokale holder vejret inklusiv Alex, der sidder som en saltstøtte på den kleine skammel. "Blitz" - og så venter vi alle i spænding, mens fotografen blafrer med det selvfremkaldende stykke papir.

Desværre mangler hele venstere kind og øret på den gode Alex, som tilsyneladende tager seancen med knusende ro. Marlene og jeg har dog svært ved at fastholde en puls på under 100 og da fotografen så melder, at han ikke har mere papir men kan skaffe noget på en halv times tid, ja så knækker filmen for de effektive danskere. Marlene bliver hurtigt enig med Alex om, at vi må komme tilbage senere og hente billedet og at han må blive og afvente sin skæbne - kind eller ej.

Enden på historien bli'r at da vi en time senere er på vej hjemover, er billedet endnu ikke blevet taget, men en halv time senere ringer Alex triumferende at nu er den i kassen. Der er vi hjemme i vores hus og han bliver bedt om at aflevere sit pasfoto et sted, hvor Marlene kan hente det mandag morgen til videre ekspedition. Og sådan gik altså den lørdag for undertegnede, som i parantes bemærket selv i en dansk kontekst ikke kan betegnes som værende særlig tålmodighed. Men som Leonardo Dicaprio siger i filmen "Blood diamond" - og som efterhånden er blevet en fast del af vores sprog "T.I.A." -"This is Afrika".

 
< Forrige   Nste >