Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Den lokale møntfod hedder Tanzanianske schilling (Tsh). Værdien af 1.000 Tsh er lidt under 5 kroner. Reelt er UD dollars også gangbar betaling, specielt ved større beløb.
 
Afrika # 90 Afrikas alvor PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Tuesday, 14 August 2007

Når livet kommer tæt på

Søndag eftermiddag efter endnu et besøg på Hotel Kempinski til deres uimodståelige og overdådige brunch kørte vi langs vandet retur til vores hjem. I bilen sad...

...foruden Marlene og undertegnede også Helene og Rasmus, vores gode venner fra Morogoro, en by små tohundrede kilometer fra Dar.

Nede langs kysten er der altid masser af mennesker, biler og liv søndag eftermiddag. Alle indere og en del afrikanere mødes og kigger ud over vandet, spiser grillede majskolber, viser deres biler og giftemodne døtre frem og foretager noget så umoderne som en søndagsudflugt.

Pludselig løber en dreng på omkring ti år ud lige foran en modkørende bil. Han bliver ramt på det meste af kroppen af den langsomt kørende Toyota Hi-Ace (kassevogn), vælter omkuld på asfalten og hans klip-klapper flyver rundt i luften. Chaufføren er en indisk udseende kvinde, der resolut står på bremsen og derved undgår at knægten ryger ind under bilen. Han kommer lynhurtigt på benene og løber ind i rabatten og løber lidt forvirret rundt mens han tager sig til hovedet og brystet. Det hele går lynhurtigt og vi kører selv køkørsel i sneglefart i den modsatteretning. Knægten ser ud til at have det nogenlunde, men er selvfølgelig chorkeret. Inder-damen holder ind til siden og som det altid sker i Tanzania når der er trafikulykker, kommer der et utal af mennesker til, som i værste fald berøver såvel den tilskadekomne som øvrige implicerede. Et yderst usympatisk træk ved den fattige kultur her i landet.

Vi triller videre, men er noget mærket af oplevelsen. Det så heldigvis ikke ud til at der skete det helt store med knægten. Toyotaen var en god bil at løbe ud foran. Havde det været en stor firhjulstrækker som vores, var drengen med stor sandsynlighed røget ind under bilen og var blevet kørt over og så havde det været en helt anden historie.

Men fredagen bød på en endnu værrer historie. I Morogoro hvor Helene og Rasmus bor ligger der en restaurant med et stort udendørs areal til. Morogoro er en lille by efter Tanzaniansk målestok med måske højst tohundrede hvide mennekser og en helt masse sorte. Fredag er der fast tradition for at mange af de hvide mødes på restauranten og spiser pizza og hygger sig med hinanden. Der er nærmest kun det éne sted i byen man kan tage ud. Men i fredags blev det en anderledes aften.

Først på aftenen var der væbnet røveri. De skød en af restauranternes vagter og fik alle de hvide til at smide sig på jorden, aflevere penge, mobiltelefoner og andre værdier. En oplevelse som jeg er lykkelig for at hverken Helene og Rasmus eller vi selv tog del i. Jeg ved ikke helt hvordan jeg ville have reageret, udover at jeg ville have lagt mig på jorden og forholdt mig helt rolig til de var gået. Men efterreaktionen - den skal der nok arbejds lidt med, før man igen føler sig tryg.

Oplevelser som de to ovenståendehar vi heldigvis hidtil være forskånet for at være direkte aktører i. Vi er klar over at der er en risiko ved at bo i Afrika, men det er der ved alt hvad vi mennesker vælger at foretage os her i livet. Og når du læser alle de andre historier på denne blog, så tror jeg at du forstå hvorfor vi fortsat er glade for at være i Afrika - indtil videre et par uger endnu.

PS: Der er billeder fra vores forældres besøg her i Tanzania i galleriet. God fornølejse.

 
< Forrige   Næste >