Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Det tropiske paparis Zanzibar ligger 2 timers sejlads (eller 20 min. flyvning) fra hovedlandet. Ø'en er på størrelse med Bornholm og har et beflokningstal på omkring 800.000 mennesker.
 
Afirka # 91 Velbekommen PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Thursday, 16 August 2007

Tilmelding hos VETA

Marlene og jeg tager hjem om en stor uge, så familien forhåbentligt kan forøges planmæssigt. Vi har besluttet at tilbyde vores housegirl Bernadetta en kortere uddannelse mens vi er hjemme og hendes valg...

...er faldet på en kokkeuddannelse. Ikke dårligt valgt efter min mening. Vi kommer jo tilbage igen og så gør det da ikke noget at den står på suffle'er og smørkage.

Jeg har haft bedt Bernadetta om at finde frem til nogle skoler, der tilbyder kortere køkkenkurser og hun har fundet et par stykker. Men de er meget afrikanske i deres præsentation (læs: et foldet stykke A4 med lidt sludretekst, der roser bemeldte kursus til skyerne) og jeg havde ikke helt tiltro til de faglige udbytte af disse private "skolers" anstrengelser.

Via Marlenes kollegas housegirl Georgia, fandt vi så frem til VETA (Center for Faglig Uddannelse og Træning) som er Tanzanias officielle fagskole, der vel kan sammenlignes med en teknisk skole i Danmark. VETA er iøvrigt støttet økonomisk igennem Danida siden 1978 så danskerne har her fat i en lille bistandssucces. Ihvertfald når man dømmer efter Georgia's massefylde, som vel tildels må tilskrives hendes evner i et køkken: en yderst frodig dame, af den slags der er umulige at aldersbestemme, da hendes ansigtshud er så udspilet, at enhver ballonkunstner ville havet stoppet med at blæse for længe siden. Anyway, jeg tog Bernadetta med i bilen og kørte afsted til VETA i går formiddags for at opsøge kursuslæreren og se lidt på faciliteterne.

VETA er et kæmpe foretagende. Vi bevægede os rundt på området forbi værksteder med automekaniker, elektrikere, adskilte lastvognsmotorer, tømrer-/snedkermaskiner og sågar et trykkeri, hvor jeg naturligvis lige var inde og besigtige de et- og tofarvede Heidelberg trykmaskiner aus Deutschland. Generelt var standarden meget høj efter tanzaniansk målestok. Overalt var der pænt og rent. Der var elever igang med arbejde og undervisning og jeg så indtil flere lærere, som umiddelbart vurderet virkede kompetente og engagerede.

Efter lidt søgen fandt vi frem til kokkeskolen. Jeg smuttede ind i storkøkkenet og fandt 20-30 hvidklædte kvinder igang med at snitte kartofler og gulerødder. Midt i lokalet stod et åbent gasblus med en gryde af en størrelse, der straks ledte tankerne hen på det danske civilforsvar og deres kogekunst (eller mangel på samme) oplevet til diverse håndholdstævner tilbage i midtfirserne. Gryden var fyldt halvt op med kogende olie, hvori en af de hvidklædte var igang med at dybstege noget der mindede om en king-size æbleskive. Ærligt, der var sgu ikke meget finere fransk madlavning over det køkken og jeg kunne i tanken godt vinke farvel til både suffle og boeuf-bourguignon.

Vi fik en snak med kursuslæreren og næste kursus begynder d. 1. oktober. Adspurgt lød kursusindholdet på kinesisk, indisk, engelsk (hvad pokker det så end må være) og lokal kogekunst. Bernadetta virkede begejstret og efter lidt renden frem og tilbage mellem de forskellige kontorer med blanketter og penge, lykkedes det os at få hende tilmeldt. Så når vi kommer retur til Tanzania efter endt besøg i det danske, så står den på kogt hund og scones.

 

 

 
< Forrige   Nste >