Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Ngorongoro krateret er et vulkankrater beliggende i det nordlige Tanzania syd-øst for Serengeti sletten. Krateret er med sine cirka 25.000 dyr på UNESCO's World Heritage List siden 1979. Krateret er 21 km i omkreds og rejser sig næsten 1.000 meter over Serengeti sletten og er dermed verdens største ikke aktive vulkankrater, der ikke er en sø.
 
Afrika # 93 Tilbage i varmen anno 2008 PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Tuesday, 08 January 2008

Shit-ish Airways

Når fornemmelsen af at pakken endnu en foliebakke op, tage plastikskeen i den anden hånd og gud ved for hvilken gang bestille en soda-water hos den nærmeste stewardesse føles mere naturlig end at åbne køleskabsdøren, så ved man...

...at man har været længe undervejs. For længe.

Der er mange måder at bruge 48 timer på. Det hæderkronede engelske luftfartsselskab British Airways valgte for min lille familie, at vi skulle bruge to døgn på at transportere os fra København til Dar-es-Salaam her lige efter nytår. Detaljerne skal jeg ikke trætte med. Blot konstatere, at det blev til en ufrivillig overnatning i London, en flyvetur til Sydafrika på elleve timer, nogen venten i diverse lufthavne og en retur fra Johannesbrug til Dar på tre timer. Og vi afventer her fire dage efter stadig på en del af bagagen!

Sorry, men det bli'r altså sidste gang med British Airways til Tanzania.

Og hvordan går det så dernede i varmen. Jo, poolen har samme farve som Roskilde Fjord en sommeraften i den værste algesæson. Generatoren har allerede brændt mere diesel af end en mellemstor vognmandsforretning kan nå på en hel måned (der er igen problemer med strømmen) og airconditionanlægget i vores arbejdsværelse har glemt hvordan man køler og tror det er blevet til en varmluftsovn.

Vores gartner er forøvrigt løbet af pladsen, så haven ligner en mellemting mellem en tropisk regnskov og afbrændt savanne. Men ellers går det skam fint nok!

Vores dejlige lille datter Mia-Maja er ved at have vænnet sig til varmen og til sin nye personlige assistent Aniffa. En sød lokal dame med mørk hud og næse for hvornår der skal skiftes.

Efter et længere afbræk som skribent her på siden, er jeg nu vendt stærkt tilbage og skal gøre mit til at du kære læser, kan følge livet for en ganske almindelig dansk familie der lever et ikke helt så almindeligt liv her på den sydlige halvkugle.

 

 
< Forrige   Næste >