Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Inflationen i Tanzania er på omkring 4,5 % årligt (gennemsnit de seneste 3 år).
 
Afrika # 96 Den største fisk PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Monday, 14 January 2008

Dybhavsfiskeri

"Der er bid Rasmus", råbte jeg efter at have kigget bagud fra båden. Det er lørdag formiddag og vi trawler rundt ude...

...på det blå ocean i egen båd. Dybhavsfiskeri er måske så meget sagt, da vi holder os tæt på land. Men med over 30 meter til bunden mener jeg nu nok vi er på dybt vand.

Teknikken er den, at man smider to liner ud med plastic-blæksprutter og en solid krog for enden af linerne. Så travler man afsted med 4 sømil i timen (7 km/t) og håber på at fiskene bidder.

Som de erfarne lystfiskere vi er, ved vi at man skal holde øje med fuglene. Store flokke at fugle tæt ved vandoverfladen indikerer fisk under vandet. Og der er de. En kæmpe flok på flere hundrede mågelignende fugle. Vi ændrer kurs og styrer lige ind midt i flokken af skrigende fugle, der styrtdykker ned i vandet.

Rovfiskene jager i flok og driver stimer af småfisk til havoverfladen. Det ved fuglene og så er der ta-selv-bord. Det er en fantastisk oplevelse, at sejle rundt ude på havet, i en flok af skrigende fulge og med rovfisk springende op ad vandet i deres iver efter at æde løs. Vi ser de glinsende fisk springe i vandspejlet og stemningen er spændt i den lille båd.

Således trawler vi afsted i et par timer. Og pludselig ser jeg, at en fisk hænger efter båden et stykke derude. Vi går i tomgang og jeg spoler ind. Det er en fin rovfisk på omkring 1½ kilo. En tun-lignende sag pumpet med muskler og med garanti en hurtig svømmer. Vi får den ombord og Rasmus dasker den én med bagsiden af min kniv. Den skal på grillen til aften!

OK måske ikke den største fisk i oceanet, men den første jeg har fanget og dermed også den største. Og den smagte naturligt himmelsk. Men gør enhver lystfiskers egen fangst ikke altid det?

 

Sidst opdateret ( Monday, 14 January 2008 )
 
< Forrige   Næste >