Klokken syv er klokken syv

Sidste morgen i Dar i denne omgang. Klokken 07.00 ringer Marlenes telefon. Det er Mr. Vincent, husets faste taxichauffør, der holder klar foran porten. Men knap så smart, da...

...aftalen var klokken syv til aften. Kenneth skal i lufthavnen og retur for at yde en indsats for det røde kors. Men altså først med afgang om 12 timer (heldigvis), så den hvide Corolla må trille med uforrettet sag og vende tilbage ved solnedgang.

Men hvad skal denne min sidste afrikanske blog for denne gang så handle om. Det kunne passende handle om Aniffa vores nanny (hende der passer Mia-Maja - se billeder i galleriet) og hendes alt andet end traditionelle livsbane.

Det begynder da hun ret ung bliver gift første gang og føder sit første barn. Livet byder på to arrangerede ægteskaber, en ægtemand der falder i krigen og én der smider hende på gaden med to børn. En konvertering til islam og retur igen til kristendommen efterhånden som mændene falder fra. Nu er hun så nanny og tager sig meget kærligt og opmærksomt af andre folks børn. Og Mia-Maja elsker hende. Det er en fryd at se hende om morgenen, når Aniffa møder og tager hende den lille i sine arme for at bruge dagen på at lege, skifte, made og lægge i seng til en lur i ny og næ. Fantastisk. Det bli'r en bræt opvågning at komme hjem til dansk vuggestue med danske nomeringer.

Eller bloggen kunne handle om her forleden dag, da jeg virkelig følte mig som en rigtig hvid mand - på den ufede måde. Siddende i min store 4x4 rullede jeg vinduet ned henne ved den lille duka, der handler med frugt og grønt. Det pissede ned, men naturligvis kom en af knægtende hen og spurte hvad jeg manglede. To advokado på størrelse med en grapefrugt - 6 kroner og leveret i en pose ind ad vinduet, mens knægten var ved at regne væk. Jeg plejer ikke at gøre det (det er mest inderne der handler ind gennem bilruden), men det regnede altså sådan...Og advokade - det skal man jo ha'. Prøve lige at parkere foran den lokale SuperBrugsen og se hvor længe der går, inden der kommer en og betjener dig. Mit bud er at p-vagten kommer før købmanden.

Men som jeg sidder her i 30 grader og sveder over min PC mens Marlene nusser lidt rundt i huset og datteren får sig en velfortjent skraver efter en tur i poolen, falder tankerne nu mest på alle de afsnit af denne blog, der tilsammen danner 99 historier fra virkeligheden. Min virkelighed de sidste 1½ år. Uha, jeg har fået en på opleveren. Tak for det Marlene. Det manglede da bare, kan jeg næsten høre hende sige. Hvad mon der venter derude i fremtiden.