Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Med sine 677 km er Tanganyika søen den verdens længste. Søen ligger i det nordlige Tanzania og er verdens næstdybeste sø med sine 1.443 meter på det dybeste sted.
 
Afrika # 102 Respekt PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Tuesday, 14 October 2008

Når alle sten falder på plads

Vores gartner hedder Josef. Kvik fyr, bortset fra at han altid render rundt med en strikhue på hovedet. Com-on, det er altså 30 grader i skyggen og sidst jeg målte efter stoppede mit termometer ved.....

.....de 54 grader celcius. Jeg tror faktisk ikke det kan måle højere. Måske man skulle tage et Weber stegetermometer med ned næste gang.

Nå men Josef har til opgave at åbne porten når der kommer gæster, slå græsset, klippe buskene og rense poolen. En overkommelig opgave skulle man mene, når han har små 50 timer ugentligt til opgaven. OK, varmen og de lange pauser bør naturligvis indgå som faktorer, når den samlede vurdering af arbejdsindsatsen bedømmes. Men alt i alt er vi nu godt tilfredse med knægten.

På det seneste er han dog faldet noget af på den - siger Marlene. Jeg ved det af gode grunde ikke rigtigt, da jeg som bekendt befinder mig på noget nordligere breddegrader i det daglige. Senest har der været nogle ret store huller i belægningen rundt om poolen. En belægning af røde sten, der er stærkt inspireret af det vi hjemme kender under navnet SF-sten. Stenene blev tage op for nogle uger siden, i et forsøg på at tætne poolen. Og så er de ligesom aldrig rigtig kommet på plads igen. Så det var én af de opgaver jeg fik overdraget af min hustru ved ankomsten i lørdags. Altså ikke at lege brolægger, men at instruere Josef i at han måtte ned på knæ - i relataion til omtalte belægninssten vel at mærke.

Marlene og jeg aftalte helt tilbage ved vores ankomst på kontinentet, at jeg skulle være den sure og hun den søde. Altså når det kom til at håndtere vores ansatte. En rollefordeling der ligger mig ganske unaturligt, men omvendt er lærerig. I det tanzanianske samfund har mænd en anden vægt end kvinder, så der var ikke så meget at debattere. Således fik jeg mig i går en venlig men bestemt snak med den gode Josep om hullerne i belægningen og ønsket om en snarlig udbedring.

I går aftes klokken atten lå han stadig og bankede sten på plads. Her til morgen var opgaven ikke løst, men påbegyndt og da jeg for et par timer siden kom hjem fra en hel dag på White Sands (lækkert beach hotel med pool og sandstrand) var sidste brik i puslespillet lagt på plads. Godt gået Josep - vi på frem med lidt ros imorgen. Og hvor jeg dog glæder mig til at komme hjem til Røde Kors på Blegdamsvej og svinge pisken.

 
< Forrige   Næste >