En aftale er vel en aftale.. I forgårs kom han 1½ time for sent, ham mægleren. Og i går kom han slet ikke. Vi var nu også ved at være lidt trætte af ham. Og i virkeligheden er han nok mere fætter til én der engang har set et billede af Tordenskjold, end han er mægler. To nye af slagsen er sat på sagen. Det gik min dag igår med. Og begge ...
...er den slags mæglere der har kontor og visitkort, så man må håbe at kvaliteten af deres arbejde også er en anelse højere. Dagen igår var også dagen hvor jeg fik mit lokale mobilnr. Hvis du vil ha det, så send en besked via kontakt-feltet i højre side. Vodacom hedder operatørn og princippet er det kendte fra skrabelodder, hvor man skraber sig til mere taletid. Indtil videre fungerer det upåklageligt. Da Marlene kom hjem fra første dag på job besluttede vi at tage til Sea Cliff og spise hummere. Super lækkert hotel med fin restaurant. Vi sad under åben himmel og spiste og mætte i grillet hummer mens det Indiske Ocean larmede i baggrunden. Indtil videre er der stadig lidt feriestemning over opholdet - og det må gerne fortsætte. Er på vej til frisøren. Har fået anbefalte en hvid af slagsen, så jeg forsøger jeg mig med. Og så er den første af de nye mæglere klar med en rundvisning kl. 16, så må vi se om kvaliteten af huse og evt. lejligheder er en anelse højere end vores fætter med billedet af Tordenskjold kunne præstere. |