Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash

Hjælp fra Danmark til Tanzania

Tanzania er det land i verden som modtager flest udviklingskroner fra Danmark. Årlige er beløbet på ca. 500 mio. kr. og det svarer til lidt over syv procent af danmarks samlede udviklingsbistand. Kilde: Udenrigsministeriet.

 
Afrika # 22 Kristen gartner PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Tuesday, 17 October 2006

Huskontrakten er på plads!

Efter ugers tovtrækkeri med Sophia fra ambassaden og udlejer skulle den være god nok; kontrakten er underskrevet. Ikke at jeg har set den, men for en gang skyld bliver...

...jeg nok nødt til at stole på at tingene er i orden, selvom man ikke selv har været inde over.

Jeg var iøvrigt forbi huset i går. Der var rundt regnet ti håndværkere igang med forskellige gøremål. De har flået hele plænen op, malet facaden, fældet de flotteste træer og tømt poolen. Ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til det, men alt i alt bli'r det rigtigt flot, når engang de bli'r færdige. Vi regner med at flytte ind anden uge i november når vi er retur fra 3 ugers kursus i swahili oppe i det nordlige Tanzania.

Gårsdagen gik med endnu en ansættelse. Det er ved at blive en helt god uge. Fyren hedder Christian og skal være dagvagt, gartner og pool-boy. Måske han også kan lokkes til at støvsuge Suzukien en gang imellem.

Christian (han har også et afrikansk navn, men det bruger de ikke overfor os hvide) er midt i 30'erne, har en søn på fire, er kristen og taler engelsk på niveau med Poul Nyrup - ahhh, måske endda endnu dårligere. Det bli'r noget af en sproglig udfordring, at få forklaret ham hvor surbundsbedet skal være og at han skal være lidt forsigtig med at nippe bønnerne, på mit sparsomme swahili og hans ditto engelsk. Men en have skal der nu nok komme ud af det.

Han spurgte sågar om vi ville have urtehave - og det skal vi da! Bønner, kål, salat, tomater, lidt frugt og måske en agurk. Det gror som skidt hernede, hvis bare det får vand. Og så hele året. Man kan jo stort set starte hver morgen med at høste så vidt jeg har forstået.

Aftenen gik med grillet hummer og et glas kølig hvidvin. Vi skal desværre snart til at vende os af med at spise på restaurant og overgå til dinne fra eget køkken, men det bli'r nu også meget rart. Specielt når containeren ankommer med de 24 pakker rygbrødsblanding.

 

 
< Forrige   Næste >