Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Der er tre større ø'er ud for Tanzania's kyst: Zanzibar, Pemba og Mafia.
 
Afrika # 23 Den afrikanske sol PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Wednesday, 18 October 2006

En hed aften

Det har aldrig været specielt spændende at sidde alene i motionsrummet på en kondicykel og træde i pedalerne. Men når den daglige halve times motion ledsages af et klassisk eventyr oplæst af...

...en af de gode gamle danske skuespillere, så går tiden og pedalgymnastikken lidt lettere. Historierne hentes på DR.dk via Podcast og er det de kalder "Dagens Klassiker". I dag er det eksempelvis "Terje Vigen" af Henrik Ibsen læst af Poul Reumert i 1957. En god måde at få hældt lidt kulturel litterær bagage på knægten, samtidig med at de mange restaurantbesøg holdes i skak med høj puls. Klik her, hvis du vil vide mere http://www.dr.dk/NR/exeres/40304EDF-E3DE-421C-A217-B0F511B6A154.htm

Jeg valgte at bruge et par timer ved hotellets pool igår. Ved frokosttid kiggede Birgitta forbi med en standardkontrakt for ansættelse af personale. Birgitta er Marlenes kollega Jørn's kone. Flink dame, som har hjulpet os med at finde frem til vores kommende gartner. Vi sad der i solen og snakkede om hvordan man bedst laver kontrakt og aftaler arbejdsvilkår med sin hushjælp. Og først da hun var gået igen kunne jeg mærke, at den afrikanske sol havde spillet mig et puds.

Jeg er klar over, at det ikke er en anden sol en den der skinne hjemme i Vejle, Århus, Frederikssund eller København, eller for den sags skyld i Saudi Arabien. Men solen har altså lidt mere magt så tæt på ækvator som vi befinder os. Natten igennem har jeg haft samme følelse, som jeg vil tro en grillkylling har, når den langsomt roterer rund i glasovnen for senere at skulle nydes med pommesfrites og salat af agurker. Jeg er blevet smurt med after sun flere gange i går og igen her til morgen og effekten er som at smide en halv pakke OMA på en rødglødende stegepande.For pokker, jeg tror lige jeg holder mig i skyggen de kommende par dage.

Igår eftermiddags var jeg forbi huset (se iøvrigt billeder af vores kommende bolig i galleriet). Formålet var sammen med Dennis (en yderst venlig og fingernem fynbo) at få testet vores generator. Kunne den starte og hvor mange DB står den egentlig og larmer med dernede i hjørnet af haven.

Og ja, den sprang igang som en mis men spandt langt fra som en kat. Ja, det ville faktisk ikke undre mig, hvis nogle af jer hjemme i Danmark kunne høre at vi fik startet maskinen op. Jeg er ihverttilfald fuldstændig overbevist om, at den skal støjdæmpes hurtigst muligt. Ellers bli'r jeg med statsgaranti skør i bolden, når den skal stå og producere strøm til vores bolig hver dag fra syv morgen til syv aften med et støjniveau svarende til at der holdt en gummiged i tomgang midt i forhaven. Men dejligt at skidtet kører, hvilket ikke er den første indskyldelse når man ser den (kig i galleriet for billede - Storm P har ikke levet forgæves).

 
< Forrige   Næste >