Fed fed fredag

Holger havde inviteret til housewarming fredag kl. 19 så Marlene havde fundet en kjole frem og selv var jeg strøget i en lyserød skjorte model Lars Olsen. Således begge i kropsnært dress, mødte vi op...

...hjemme hos Holger med en afrikansk kogebog under armen - gaven til manden der har alt.

Holger er dansk rådgiver for den tanzanianske udgave af hvad der svarer til LO. Han er ungkarl på omkring halvtreds år og havde inviteret kollegaer fra den lokale fagforenigsverden, naboer fra compount'en og så os i det kropsnaere.

Selskabet bestod af en farverig blanding af fagforeningspampere (og her tror jeg roligt du kan gange de danske udgaver med ti for at forestille dig en tanzaniansk ditto), et newzelandsk par, et par fra Canada (hvor hun på badevægten faretruende ville nærme sig cifre på niveau med min Nissan Patrol), en tidligere kollega fra Holgers tid i Yemen, lidt andre blandede bolsjer og så Øhrberg fra 3600 med frue.

Holger havde indkøbt lokal fastfood (samosa, kød, tærter, wienerbroed og andre lækkerier) til omkring halvtreds personer. Vi var vel næsten tyve + chauffører. Men nu skal man jo ikke tage fejl af appetitten hos en tanzinansk fagforeningsboss. Han kan tage fra. Og specielt ham som jeg sad og talte med (formand for Mining and Construction), sad - samtidig med at vi talte om guldminer og diamanter - og proppede sig med maden på en facon, der fik mig til at taenke paa tvangsfodring af gaes i franske landbrug.

Således bøvsende og storsmaskende forløb samtalen om kurruption, butikslukninger, elektricitetssituationen, det politiske klima - herunder ugens ministerrokade og andre tilsvarende emner. Alt sammen i Holgers have, mens jeg drak 2-3-4 Kilimanjaro (den lokale pilsner).

Lidt over ni var det tid at komme videre. Vi var nemlig også inviteret til housecooling hos Cecilie og Thomas. Det danske par, som vi har købt føromtalte Nissan af. Men det var noget af en kulturkløft, der lige skulle skræves hen over. Halvtreds mennesker i haven, fuld knald på stereo'en, cocktails og fornemmelsen af lidt internationalt jetset miljø. Her virkede en lyserøde kropsnære skjorte umiddelbart som et mere oplagt førstevalg. Bortset fra hende den lille mørke, der rendte rundt og ryttede af og bar isterninger til, var det stort set som at være til gardenparty i Holte.

Dansende til langt ud på natten, med en cosmetopolitan i glasset og Stewie Wonder, Jamaroquai og Earth Wind and Fire for fuld udblæsning løb batteriet langsomt men sikkert tør for strøm. Og undertegnede med hustru listede hjemad (i Suzuki'en) med øjnene stift på vejen (og ja mor, jeg ved godt at det må man ikke i Danmark).

Jeg tror iøvrigt, at Cecilie blev glad for den afrikanske kogebog, som jeg havde valgt, at vi skulle give som afskedsgave. En god bog kan ikke gives for ofte.