Stik mig et verdenskort - og nogle knappenåle. 

Alle måltider her på kursusstedet indtages i spisesalen. Her til aften sad jeg og tænkte over hvilke nationaliteter der egentlig var tilstede i lokalet. Tanken var inspireret af det bord Marlene og jeg sad ved. Der er otte stole om et bord og ved vores ...

... sad der to nordmænd, en afrikaner, to afganere, en asiat (formoder jeg) og så os to. Under måltidet blev der ved vores bord talt dansk, norsk, engelsk, swahili, afgansk og lidt tysk til den lille pige på fire år, der kom over for at charmere sig yderligere ind hos Marlene.

Jeg kiggede rundt i lokalet. Vi var vel lidt over fyrre mennesker. Og alle - jeg siger alle - verdensdele var representeret i lokalet (OK, se bort fra nord- og sydpolen):  Oseania (et par folk fra New Zealand), Asien (et par fra Kabul i Afghanistan), Afrika (Tanzania, Rwanda, Etiopien og et par lande mere), Europa (Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Spanien etc.), Nordamerika (Canada) og Sydamerika (Peru). Så føler man, at verden er både meget stor og ret så lille på samme tid.

Det er da lidt vildt, at sidde der og spise salat, bønner, kylling og ris – og tænke på, at folk er rejst fra hele verden for at være nøjagtig lige her – lige præcis på det tidspunkt.

Lige før maden havde vi været i Arusha og småshoppe. Vi er i den sammenhæng Marlene, vores nye ven Katrine (fra Jægerspris af alle steder i verden) og undertegnede. Marlene fandt nogle rigtig flotte håndmalede postkort til 2,5 krone stykket inklusiv kuvert. Katrine fik handlet et par sorte gummistøvler ned til 9.000 Tsh (cirka 45 kroner). Det fremgik efterfølgende af den lidt skæve hæl, at de nok havde været brugt en anelse. Men pyt, bare de kan holde vandet ude når regntiden begynder.

Det bliver iøvrigt dejligt, når engang mit ordforråd på swahili bli’r stort nok til at virke overbevisende i en prisforhandling med gadens købmænd og til at vifte de mest pågående sælgere væk. Dem er der nu ikke så mange af. Det er set langt værre i Sydeuropa.

Har iøvrigt lige opdaget, at der ligger en golfbane i forbindelse med en lodge lige her i nærheden – små fem kilometer fra kursuscentret. Eller et godt drive og to syvjern! Så frodigt som her er i området, bør den kunne matche banerne i Danmark – I hope. Planlægger at køre forbi den en af dagene efter undervisning lige for at få en kigger. Vi skal jo heldigvis til Arusha igen om en måneds tid i bil, så mon ikke der bli’r plads til golfsættet. Lur mig om du ikke kan læse lidt om banens tilstand her på sitet før du kan nå at stave til pumzika (som betyder pause på swahili).