Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Tanzania har en over 100 år gammel tradition for minedrift. De primære værdier, der hives op fra jordens indre er guld og diamanter, men også de mindre værdifulde lokale sten tanzanitter brydes i minerne.
 
Afrika # 34 Muslimer og elefanter PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Monday, 06 November 2006

Elefant på klods hold

Når hverdagen står på skolebøger og nutid, datid og førnutid er det rart at komme på safari (som rejse hedder på Swahili). Søndag var vi derfor endnu engang stået...

...lidt for tidligt op for at komme ud og kigge på dyr. Turen gik til Tarangiri National Park som ligger to timers kørsel fra Arusha i det nordlige Tanzania. Området omkring Arusha er generelt meget frodigt, men efter blot en times kørsel skiftede landskabet til et åbent, fladt og tørt af slagsen.

Vi var kørt i bus, da turen talte tolv elever fra swahilikurset, hvilket er lidt flere end en almindelig 4x4 kan klare. Få hundrede meter efter indgangsporten så jeg min første elefant i sit rette element. Der gik et par stykker omkring hundrede meter fra os. De er kæmpe og det virker helt uvirkeligt, at der på jorden går dyr frit rundt, som er så kæmpe store. Men vi fik flere at se. Tarangiri-parken skulle efter sigende byde på over 6.000 af slagsen - så Lomme, du kan roligt regne med den udstedte elefantgaranti til dit besøg i januar!

Og når vi nu er ved ønskekoncerten hjemmefra, så kan du Flemming Just ude på Amager godt lige slå forbi galleriet, for jeg fik faktisk set både løve og leopard (specielt den sidste er sjældent set). OK - begge katte var altså gennem kiggert og på lang lang afstad, men de var der. Ellers stod den på gnu, bøfler, giraffer, gazeller, vildsvin, struds, ørne og aber. Vi havde en fantastisk dag - og jeg var godt træt, da vi nåede hjem.

Nå ja, så var der jo lige det der med muslimerne. På vejen ud til parken kørte vi forbi en lille nybygget moske. Den er bygget af en masai, som har været i Mellemøsten og er kommet retur for at udbrede islam sponseret af sine nye olievenner i Mellemøsten. Fint nok med mig - der er også mange kristne missionærer på disse kanter, men kæden hopper af fordi ham masai-fætteren har bygget moskeén sammen med en skole hvor han tilbyder gratis undervisning til børnene fra de nærliggende landsbyer, mod at eleverne tager muslimske navne og konverterer til islam.

Bygning af skolen og moskeén har givet konflikter i området og nu er en samling kristne ved at bygge en anden skole lidt længere nede af savannen for at tage konkurrencen op. Jeg bryder mig ikke rigtigt om konceptet. De fattige afrikanere bliver brikker i et spil om religion, som de ikke har bedt om. Og hvem vil ikke tage imod gratis skolegang, når alternativet er ingen skolegang, eller måske kun uddannelse for familiens ældste, hvis pengene strækker så langt.

Her til aften havde vi iøvrigt en anden rigtig spændende oplevelse på et lokalt børnehjem - men den må du læse om imorgen.

Sidst opdateret ( Monday, 06 November 2006 )
 
< Forrige   Næste >