Home sweet home

Det er onsdag morgen og klokken nærmer sig otte lokal tid. Generatoren spinner lystigt i baggrunden (eller nærmere forgrunden), vores gartner Christian er ved at vande i haven og ordne pool'en mens Bernadette står i køkkenet og er ved at vaske op efter morgenmaden. Jeg har ikke helt...

...vaennet mig til livet som "spouse" som er den engelske betegnelse for medfølgende ægtefælde - altså med andre ord en der fiser den af hele dagen. Det gør jeg nu ikke - endnu.

Vi fik nøglerne til huset i lørdags formiddag. En time senere kom en stor lastbil med alle - eller næsten alle (forklaring følger) vores pakkenelliker hjemmefra. Lidt op ad formiddagen hentede vi så vores bil nummet to og siden da er tiden gået med at pakke ud, registrere manglende og ødelagte ting, skaffe nummerplader, købe fornødenheder for at kunne få hjemmet op at køre og endelig finde en form hvor klaveret spiller sammen med vores hushjælp, gartner og vagtmænd. Velkommen til et nyt liv!

At pakke containeren ud var en blandet oplevelse. Fed fordi der var ting man havde glemt var med. Fed fordi man efter over to måneder i en kuffert savner nogle af sine ting. Og super nedtur fordi, de banditter i tolden havde rodte ALT igennem og stjålet en del af vores værdier - og trådt rundt på alle flyttekasser og møbler med store olierede støvler. Status lige nu er at vi har fået stjålet 2 bærbare computere, 2 mobiltelefoner, en hårdtørrer, mit højt elskede Bosch ledningsfri elværktøj (en gave fra mor og far), en computertaske, en sort lædertaske/-mappe, to ure og yderligere et par småting. Det er lidt af en sur klarklud at få smidt i ansigtet her i begyndelsen af noget som gerne skulle blive en lang og god oplevelse.

De fleste af tingene kan vi godt klar os ude indtil de bliver genanskaffet. Vi håber at forsikringen dækker, men der er ikke afklaring på den sag endnu. Værst er de dokumenter, billeder og det software som lå på computerne. Selvom jeg har været flink til at lave back-up på min eksterne harddisc, så ved jeg at der er smuttet en del. Og i min job-lædertaske lå der nogle dokumenter, papirer måske lidt elektronik - jeg kan ikke huske hvilke og hvad, men jeg håber ikke det gi'r problemer på den lange bane. ØV.

Nå men solen skinner, der er over 30 grader i skyggen, poolen er blå som himlen og min nye Nissan Patrol 4,2 kører som en traktor. "Always look on the bright side of life" - som de synger. Marlene er på job og jeg må hellere se at blive færdig med at få pakket tøjet ud af flyttekasserne inden det mugner. Luftfugtigheden er stort set så man kan vaske vinduer med en tør klud uden brug af vand. Jeg sender en venlig tanke til ham der opfandt aircondition.