Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Tanzania har en over 100 år gammel tradition for minedrift. De primære værdier, der hives op fra jordens indre er guld og diamanter, men også de mindre værdifulde lokale sten tanzanitter brydes i minerne.
 
Afrika # 44 Under en heldig stjerne PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Monday, 04 December 2006
En lille verden

Lørdag aften sent landede vi i Cape Town, Sydafrika efter en mellemlanding i Johannesburg. Den kommende uge skal Marlene deltage i en verdenskongres om diabetes her i byen. Vi blev hentet i lufthavnen af en bil sendt af det youth hostel som Marlene i forvejen havde booked os ind på. Stedet hedder...
...The Green Elefant og ligger cirka 5-6 kilometer uden for centrum af Cape Town. 

Et hostel er et billigt overnatningssted, typisk brugt at rygsækrejsende amerikanske piger og drenge på 22 år, der skal ud og opleve den store verden og finde sig selv. Marlene har sovet rigtig mange nætter på hostels rund på kontinenterne og for hende var det at træde ind på Den Grønne Elefant som at komme hjem. For mig en anelse mere uvandt, omend Danny og undertegnede har sovet et par nætter på hostels i Paris, Amsterdam, Lissabon og Nice på hedengangne InterRail-ture. Mentalt er jeg nok vokset ud af den periode af mit liv, hvor jeg syntes det var super fedt at sidde med verdens unge og diskutere livets mening over en kold øl - ikke at der er noget i vejen med det, men jeg er trods alt lidt over tredieve år. 

Værelset var dog fint, omend en anelse simpelt og indelukket. Og træt efter dagens flyvetur faldt vi søvn. Søndagen blev brugt til småshopping og til at gå rundt og kigge lidt på Cape Town. En fantastisk by, som på ingen måde minder om det øvrige Afrika, men nærmere er en sjov blanding af USA og Europa med lidt afrikansk inspiration. 

Da budgettet var rummeligt grundet det billige overnatningssted, blev vi enige om at de sparrede penge på overnatning den kommende uge skulle spenderes på byens restauranter, som vi har hørt så meget godt om. Vi fandt en af de lækreste, med udsigt over havnen og hvid dug på bordet. Grillet tun og vin med bobler - intet mindre kan gøre det. Et udsøgt måltid, som vi nød hver en bid af, mens vi sad og kiggede ud på folkemængden, der slentrede forbi på molen.

Som vi sidder der og nyder livet i fulde drag kommer der en lyshåret pige ind på restaurantens teresse. Hun ser bekendt ud og min harddisc kører på fulde omdrejninger for at stedbestemme og forsøge at komme på et navn. Hun kigger også forundret på mig - og så endelig finder de små grå frem til den rette hylde. Pigen hedder Malene og er veninde til Susanne (en gammel kæreste fra tiden i Sølvgade). Sidst jeg så Malene var en lørdag nat på Park Café på Østerbro for 8-9 år siden gennem et par noget svømmende øjne. Nu er hun kæbekirurg og bor 4 måneder i Cape Town i forbindelse med sin uddannelse. På restauranten er hun i følgeskab med en lokal pige - Gemain, der viser sig at eje et andet hostel i byen og som følge deraf er som en omvandrende guidebog.

Efter kaffe og en god snak om hvilke steder der shoppes bedst, hvor man lejer bil og hvilke must-see Cape Town indeholder tilbyder Malene, at vi da kan flytte ind til hende. Hun bor lige midt i Cape Town i den lækreste spritnye 3V lejlighed på over 100 m2 med teresse, udsigt over vandet, 3 pools, motionsrum og i gåafstand til konferencecentret, hvor min Marlene jo skal deltage i denne her verdens-diabetes-kongres de kommende fire dage. 

Farvel grønne elefant - og afsted til penthouselejlighed. Således sidder jeg lige nu med Malenes nye Mac-computer og en kop god kaffe, kigger ud over havnebassinet (så tæt på at jeg kan spytte ned i det) mens jeg sender venligt tanker til et sted, hvor der sidder en eller anden og trækker i de tråde, vi normalt kalder tilfældigheder. 

Marlene og Malene er begge gået på job, lejlighedens maide er netop kommet for at gøre rent, solen skinner og det er vel tyve grader og min kaffekop er næsten tom. Jeg tror jeg er på vej i motionsrummet, efterfulgt af poolen og så over at shoppe lidt på Waterfront, som det kæmpe indkøbscenter midt på havnen tre minutter herfra hedder. 

Hvor heldig kan man være.
Sidst opdateret ( Monday, 04 December 2006 )
 
< Forrige   Næste >