Main Menu
Forside
Nyheder
Kenneth's Blog
Galleri
Video
Gæstebog
Links
Kontakt
Kenneth 40 år
Administrator
Information om Tanzania
Newsflash
Tanzania har en over 100 år gammel tradition for minedrift. De primære værdier, der hives op fra jordens indre er guld og diamanter, men også de mindre værdifulde lokale sten tanzanitter brydes i minerne.
 
Afrika # 53 Duften af nybagt rugbrød PDF Udskriv E-mail
skrevet af Kenneth   
Thursday, 18 January 2007

Reddet på stregen

Der duftede lidt underligt i køkkenet da vi kom hjem fra Zanzibar i søndags. Det havde været en fantastisk tur, hvor Jane, Marlene, Thomas og jeg mest af alt bare havde slappet af i vandkanten. Men som vi nu stod her tilbage i Dar i vores eget...

...køkken lugtede der ikke helt som der burde. Heldigvis fik jeg hurtigt den idé at kigge køleskabe og fryseskabe efter i sømmene. Et noget nedslående syn mødte mig, da blikket faldt på fryseboksen som udgør en fjerdedel af det største af vore køleskabe.

Halvoptøede kødpakker, isterninger der hverken var is eller terninger men værst af alt - de ni pakker Amo rugbrødsblanding fra Schulstad helt tilbage fra containeres tid var mere eller mindre gennemblødte af en skæbnesvanger blanding af kødsaft og isterning-vand.

Om katastrofen skyldes skødesløs omgang med lukkemekanismen i fryseskabet, overophedning i den afrikanske sommer (jo, vi kører modsatte årstider) eller strømafbrydelser vides ikke. Men resultatet var ikke til at se bort fra.

Opmærksomt og grundigt, som var det et nyfødt spædbarn mellem mine hænder, undersøgte jeg hver enkelt pose mel fra alle leder og kanter for at fastslå skadens omfang. Konklusionen blev, at tre af pakkerne måtte den tunge vej ned i skraldeposen. Resten af poserne blev Bernadette instrueret i hurtigst muligt at forvandle til "danish bread", som er vores lokale betegnelse for Schulstad-blandinger mixet med tørgær og vand og efterfølgende stillet i ovnen.

De sidste fire dage, har der således duftet af nybagt rugbrød i vores køkken i et omfang så selv PA hjemme fra Vejle ville være misundelig. Og frokosten idag stod på lunt rugbrød med lidt Tulip-postej. Med lukkede øjne og godt med salt og peber på toppen er det næsten som at være der selv.

Så ved jeg godt, at alle fraråder omgang med hjemlige fødevarer, hyppige telefonsamtaler med familien hjemme, net-surfing på .dk-sider og besøg fra hjemlandet, da disse elementer er med til at fastholde én i "det danske". Men for pokker, hvor kan man blive træt af lyst afrikansk brød. 

 
< Forrige   Nste >